ALGARVE

Copyright © All Rights Reserved

 

YOGAFERIE

Fordybelse - ro - velvære - mindfulness i bevægelse og stilhed

"Yoga er at bringe sindet til stilhedens rum"

YOGAFERIE i Portugal, Algarve

15.-22. september 2018

Yogaferien i Portugal holdes i 2018 for 3. år på en fantastisk smuk ejendom QUINTA DA FONTE, ved Moncarapacho, Algarve. Den ejes af danskere og er restaureret med stor veneration for det oprindelige portugiske.

 

Stedet er en fredelig oase kun få km væk fra det pulserende ferieområde med fantastiske sandstande, som Algarve også er. Der er en fin balance mellem det rustikke landlige og god komfort, og det er et sted, hvor du straks vil føle dig velkommen!

 

Der er 6 eneværelser fordelt på 2 huse med badeværelser, samt 1 skønt lille hus med dobbeltværelse/ 2 senge, og badeværelse - alt smagsfuldt indrettet i landlig portugisisk stil.

 

Alle 3 huse har eget køkken og stuer, og der er også flot udekøkken med stor overdækket spiseplads og stort svømmebassin.

 

Prisen er den samme for alle værelser.

 

Se PRIS OG TILMELDING

 

Nærmeste lufthavn er Faro, der er direkte fly både fra Billund og København. Fra Faro til Quinta da Fonte er der ca 20 km og man kan bestille en fælles taxa-shuttle, se links.

 

Hvis du rejser alene, vil du få mulighed for at kontakte andre deltagere for fælles kørsel/fly.

 

 

 

 

Yogaundervisningen foregår så vidt muligt udendørs og når solen bliver for kraftig, er vi under træernes skygge eller parasollen. At gøre yoga udendørs i sydens varme giver en fornemmelse af frihed og nærvær.

 

Undervisningen kan følges af alle, da der tages individuelle hensyn udfra deltagernes behov og formåen for mindre skavanker.Hvis du har et større fysisk/psykisk problem vil vi dog anbefale, at du har en person med, der kan støtte dig undervejs.

Du kan også deltage uden forudgående kendskab til yoga og gå på opdagelse i yogaens mangfoldighed!

 

 

Med blot 8 deltagere på holdet kan vi holde yogasessionerne på den øverste tagveranda på Quinta da Fonte - og have en 360 graders udsigt....højt til vejrs!

 

En bonus på de seneste 2 års Yogaferie i Portugal har været klangmeditationer. En af deltagerne er uddannet klangmassør og har givet koncert på sine fantastiske tibetanske klangskåle i ugens løb.

 

Send en besked, hvis du ønsker flere oplysninger om denne unikke yogaferie.